Visa Electron er et debetkort, som ofte er tilegnet unge mellem 13 og 18 år. Kortet tilbyder gode muligheder til unge mennesker, samt andre mennesker som har svært ved at styre deres forbrug – eller som bare vil have 100% styr på deres privatøkonomi.
I denne tekst vil vi komme ind på hvad et Visa Electron er, hvad fordelene er, samt hvad priserne er.
Hvorfor Visa Electron i stedet for Visa/Dankort?
Der er mange der forbinder disse to kort med hinanden, samtidigt med at der er mange der tror de er meget ens.
De er overhovedet ikke ens!
Visa Electron er et debetkort, hvilket betyder at man ikke kan hæve over. Man kan bruge de penge man har på kortet og der er ikke andre synderlige regler. Det er simpelt. Visa Electron kan ikke bruges lige så mange steder som et Visa/Dankort, hvilket trækker en del ned på kortet. Men til unge under 18 og personer der har svært ved at styre deres privatøkonomi, er Visa Electron et fremragende valg, i stedet for fx et MasterCard Basic.
Et Visa/Dankort er et kreditkort, hvilket betyder at man kan ‘hæve over’, hvis der ikke er flere penge på kortet. Et Visa/Dankort er et kombineret Dankort og Visa-kort, hvilket betyder at du kan bruge det stort set alle steder her i Danmark, men sågar også i det meste af udlandet.
Du skal vælge et Visa Electron hvis du er under 18, hvis du ønsker ikke at hæve over, eller hvis du ikke er den bedste til at holde styr på din og/eller din families privatøkonomi.