Visa/Dankort

Da Visa kortet blev introduceret var der ikke mange danskere der ville have det. Da Dankortet blev lanceret gik der ikke mange år, før næsten alle myndige danskere havde et dankort. Da Visa/Dankort blev lanceret, var folk ellevilde. De kunne få to kort i et kort – og dermed spare penge, tid, og ikke mindst få en meget bedre sikkerhed.

I denne artikel ser vi på betalingskortet, Visa/Dankort, hvad fordelene er ved det, samt om det er noget for dig.

Dankort og Visa kombineret i et kort – Visa/Dankort

Dankortet blev introduceret tilbage i 1981, ved en lov kaldet ‘Dankortlov’. Denne lov skulle gøre Dankortet til det officielle betalingsmiddel herhjemme i Danmark, hvilket det har været i rigtig lang tid. Dog ikke mere. I dag er det betalingskort som MasterCard Basic og Visa/Dankort der dominerer markedet, mens det normale Dankort mister flere og flere ‘kunder’.

Den radikale forskel på et Dankort og et Visa-kort, er at Visa kan bruges i udlandet. Netop derfor er det attraktivt at kombinere et Dankort og et Visa-kort, som man har gjort med Visa/Dankort.