Debet- og Kreditbetalingskort – hvad er forskellen?

Et debetkort er et kort, hvor det beløb der købes for bliver trukket umiddelbart lige efter, at man har købt et produkt/ydelse. Et eksempel på et debetkort er f.eks et Visa Debit, hvor pengene bliver trukket fra ens konto med det samme.

Andre eksempler på debetkort er også MasterCard debet og Maestro, hvor pengene også bliver trukket fra ens konto med det samme.

Fordelen ved at bruge et debetkort er, at du aldrig kan komme til at lave overtræk på din konto, og det er super smart, da det først og fremmest gør, at du spare penge ved f.eks at undgå unødige køb. Dog er der også en anden meget stor fordel. Du kan aldrig risikere, at du kommer i en situation, hvor du skal betale overtrækningsrenter, og det er en kæmpe fordel, for det kan være en meget dyr fornøjelse at trække over beløbet, hvis ikke man har en aftale med sin bank.

Dette skal du dog ikke spekulere på, hvis du benytter dig af et debetkort. Det gælder uanset om du vælger et debetkort fra Visa, MasterCard, Maestro eller fra en helt 4. kortudbyder.

Hvad er et kreditkort?

Et kreditkort er et kort, hvor det beløb, der købes for ikke bliver trukket med det samme, men hvor man får kredit. Det er meget forskelligt hvor lang tid der går, før man får disse penge trukket fra sin konto, og det afhænger meget af hvilken aftale du har fået lavet med netop din bank.

Kreditkort kan sagtens være en fordel

Hvis du er heldig, så kan du faktisk finde en kreditkortrente, som er så lav, at det sagtens vil kunne betale sig for dig, at gøre brug af et kreditkort. Nogle steder vil du kunne finde en kreditkortrente som er helt ned til 1,20% pr måned, og når beløbet er så lavt, så vil det godt kunne betale sig at gøre brug af kreditkortet. Dog skal du selvfølgelig også passe på, at du ikke bruger alt for mange penge, da det jo selvfølgelig løber op i sidste ende.

Sikkerhed med kreditkort

Kreditkort kan være en god ting at have, og det kan være en fordel. Dog skal du vælge de webshops du benytter kreditkortet til med omhu. I dag er langt de fleste webshops sikre at handle i, men man kan være uheldig og ende på en forkert side, hvor man giver sine oplysninger til de forkerte, og så er det, at man kan ende i en træls situation, så tænk over hvor på nettet du indtaster dine kortoplysninger.

Hvilken korttype er den bedste?

Det er svært at sige, at den ene type kort er bedre end den anden. Det afhænger af rigtig mange ting. Som udgangspunkt er det nok det mest økonomisk ansvarlige at have et debetkort, da man på den måde ved, at man kun bruger de penge, som man har stående på sin konto. Dette er dog ikke tilfældet, hvis man i stedet for vælger benytte sig af et kreditkort. Her kan du i realiteten bruge penge, som du ikke har, og betale dem tilbage senere. Dog er der den ulempe ved at have et kreditkort, at du skal betale dine penge tilbage med renter, således at de varer du køber reelt set bliver dyrere.

Hvilken løsning der er bedst, Debet- eller kreditkort er lidt op til dig, da det afhænger meget af den nuværende økonomiske situation.